DMI varsler nu mere vind til Helsingør. Stormen Pia kommer til Helsingør torsdag aften den 21. december med hård vind til kuling – op til 14 m/s – fra Nord-Vest og med vindstød op til 24 m/s. Vinden øges lidt natten til fredag, og vindstødene forventes at nå i niveau 26 m/s. Det forventes fortsat, at vandstanden stiger med op til 150-160 cm fra fredag formiddag til fredag aften.

Alle både fra bro 2 og fra broerne 18-25 opfordres til at søge længere ind i havnen, fordi der vil stå vand på stort set alle broer ved 150 cm højvande, hvorfor strømmen sandsynligvis bliver slukket på broerne 2 og 15-25.

Søg eventuelt ind til bro 3-10, hvor der er mange frie og gode pladser.

Alle bådejere bedes om at tilse deres båd og tilpasse fortøjningerne til den forhøjede vandstandsmelding.

Hvis der er bådejere, der er i tvivl om, hvad de skal gøre, så er de velkomne til at kontakte havnevagten på tlf. 2531 1080.

Følg gerne vejrprognosen på DMI’s hjemmeside. For vandstandsprognosen, søg Hornbæk og Sletten Havn.

 

Med venlig hilsen
Helsingør Havne