Rokeringsliste, udskiftning af båd og årskort til trailerrampen
Hvis du påtænker at anskaffe dig en ny båd af en anden størrelse end din nuværende, som gør at du skal have en større eller mindre plads, skal du på rokeringslisten.
Du kan komme på rokeringslisten, hvis du har haft fast plads i mindst to år indenfor de sidste fem år. Det samme gælder, hvis du gerne vil have en anden plads i havnen. Hvis du ikke har haft bådplads i to år, skal du genopskrive dig på ventelisten for bådplads.
Det koster 100 kr. om året at stå på rokeringslisten og 200 kr. om året at stå på ventelisten for bådplads.
NB: Hvert år i januar sender vi en opkrævning for ventelistepladsen pr. e-mail. Hvis betalingsfristen ikke overholdes sendes én påmindelse, og såfremt gebyret stadig ikke betales, bliver man slettet af ventelisten. Det årlige ventelistegebyr refunderes ikke ved tildeling af bådplads.
Du bestiller årskort til trailerrampen, kommer på rokeringslisten eller på venteliste for bådplads ved at trykke på knappen til rokeringslisten nedenfor. Derfra kommer du til bestillingsblanketten.
Der kan betales med Visa/Dankort, Visa og MasterCard på vores hjemmeside.