Godt at vide for bådpladslejere
Som bådejer med bådplads i Nordhavnen, er der en række praktiske ting, der er gode at vide. Det handler blandt andet om muligheden for at kunne leje et af havnens redskabsskure, gratis overnatning i Norra Hamnen i Helsingborg og om, hvor du kan finde oplysninger om, hvad der sker i Nordhavnen.
Gratis gæsteplads i Norra Hamnen i Helsingborg
Der er indgået aftale om, at bådejere med fast plads i Nordhavnen kan ligge i op til to dage gratis som gæster i Norra Hamnen i Helsingborg. Omvendt kan også lystbådeejere fra Norra Hamnen ligge to dage gratis i Nordhavnen.
For at du kan benytte dig af ordningen, skal du huske at din båd skal være forsynet med Nordhavnens officielle pladsmærke.
Læs mere om Norra Hamnen i Helsingborg.
Nordhavnens redskabsskure
Når du har bådplads i Nordhavnen, har du mulighed for at leje et af havnens populære redskabsskure. Der er dog ingen ledige skure for tiden, men du kan blive skrevet på havnens venteliste.
Du kan skrive dig på vores ventelisten her på siden, og lykkes det ikke, er du naturligvis velkommen til at henvende dig på havnekontoret for at få hjælp.
Det koster 200 kr. om året at stå på ventelisten.
NB: Der kan betales med Visa/Dankort, Visa og MasterCard på vores hjemmeside.
Når beløbet er betalt, står du på ventelisten. Vi tildeler redskabskure i den rækkefølge, ansøgningerne er registreret hos os.
Årlig opkrævning for ventelisteplads til redskabsskur
Hvert år i januar sender vi en opkrævning på 200 kr. for ventelistepladsen pr. e-mail. Hvis betalingsfristen ikke overholdes sendes én påmindelse, og såfremt gebyret stadig ikke betales, bliver man slettet af ventelisten. Det årlige ventelistegebyr refunderes ikke ved tildeling af redskabsskur.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvor du står på ventelisten.
Nyheder og Brugerudvalg
Bådejere med bådplads på Nordhavnen kan finde informationer og nyheder om, hvad der sker på Nordhavnen ved at følge de aktuelle nyheder her på siden eller ved at følge Helsingør Havne på Facebook, hvor vi løbende publicerer nyt om havnen og dagligdagen. Derudover udsender havnen også et månedligt informationsbrev pr. e-mail til samtlige bådejere.
Helsingør Nordhavn har et rådgivende brugerudvalg, der består af repræsentanter for havnens klubber, foreninger og erhvervsdrivende, der bliver taget med på råd i forhold til nye initiativer og ønsker for fremtiden. Du har altid mulighed for at følge arbejdet i brugerudvalget via referaterne her på hjemmesiden.