Kære bådpladslejer på Nordhavnen

 

Som et nyt initiativ vil vi gerne invitere dig og alle de andre bådpladslejere på Nordhavnen til et årligt

 

Åbent brugermøde
Tirsdag d. 17. september kl. 19.00-21.00
i Øresundsakvariets auditorium, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

 

Mødets indhold

Første halvdel af mødet handler om havneservice, havnedrift og lignende emner af betydning for alle bådpladslejere.

Anden halvdel af mødet handler om den nye udviklingsplan for havnen, der skal udarbejdes i 2024-2025. Vi laver en workshop, hvor du kan fortælle os, hvordan du drømmer om, at havnen skal udvikles i de kommende 5-10 år.

Undervejs byder vi på vand, frugt og et stykke kage.

 

Har du et emne, du gerne vil have bragt op ved mødet?

Hvis du har et emne, du godt kunne tænke dig at få bragt op ved mødet, så skriv det på din tilmelding. Kommer du senere i tanke om andre emner, du også gerne ville have bragt op, så send dem til lej02@helsingor.dk senest d. 12. september.

Beskriv gerne, hvorfor du ønsker netop dette emne bragt op. Ved mødet sætter vi de emner på dagsordenen, som flest bådejere har ønsket at høre noget om.

 

Tilmelding

Tilmelding til mødet skal sendes senest torsdag d. 12. september ved at svare på denne mail: lej02@helsingor.dk.

På tilmeldingen oplyses:

·         Navn
·         Bådpladsnummer
·         Evt. emner, du gerne vil have bragt op.

 

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner
Helsingør Havne