Det nye år byder på et nyt sejlerkøkken i huset ved siden af familiebadet og  møntvaskeriet på Nordhavnen, således at de vigtigste funktioner for gæstesejlerne kommer under samme tag.

Køkkenet forventes at stå klar til den kommende sejlersæson, og bliver første skridt på vejen til at opgradere havnen for gæstesejlere, og første skridt på vejen til at realisere havnens drøm om et “Sejlernes Hus”, der på sigt gerne må rumme et større køkken og et indendørs fællesrum til en regnfuld sommerdag.