Havnen slukker for strømmen mandag den 15. januar på bro 3, 4 og 5 i forbindelse med arbejdet med at opgradere havnens betalingssystem Tallykey til en webbaseret løsning – Tallyweb.

Opgraderingen af havnens betalingssystem er allerede påbegyndt på bro 2, og fortsætter altså nu på bro 3, 4 og 5 den næste tid. Det forventes, at strømmen vil være tilbage i løbet af februar måned.

Havnen giver besked, når der åbnes for strømmen igen.

Opgraderingen af betalingssystemet bliver udført i etaper, og denne vinter vil opgraderingen omfatte bro 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Tallykey-standerne vil løbende blive afmonteret og sendt til leverandøren, der vil opgradere standerne, hvorefter de opgraderede standere – Tallyweb – vil blive monteret på broerne igen.

Efter arbejdet på bro 2, 3, 4, og 5 fortsætter opgraderingen af standerne på bro 6 og 8.

Med venlig hilsen – Helsingør Havne