Havnen forventer, hård vind til kuling og vandstandsstigning fredag den 22. december.

Ifølge DMI’s prognose, så kommer vinden fra Nord-Vest med vindstød med op til 15 m/s fredag morgen kl. 7.00. Det forventes, at vandstanden stiger med op til 150-160 cm fredag eftermiddag og aften.

Alle både fra bro 2 og fra broerne 18-25 opfordres til at søge længere ind i havnen, fordi der vil stå vand på stort set alle broer ved 150 cm højvande, hvorfor strømmen sandsynligvis bliver slukket på broerne 15-25.

NB: Strømmen blev slukket på bro 2 i sidste uge i forbindelse med opgraderingen af Tallykey.

Alle bådejere bedes om at tilse deres båd og tilpasse fortøjningerne til den forhøjede vandstandsmelding.

Hvis der er bådejere, der er i tvivl om, hvad de skal gøre, så er de velkomne til at kontakte havnevagten på tlf. 2531 1080.

Følg gerne vandstandsprognosen på DMI’s hjemmeside. Kig på vandstandsprognosen for Hornbæk og Sletten Havn.

Med venlig hilsen
Helsingør Havne