Øresund i Vandlaboratoriet
På Nordhavnen har vi et Vandlaboratorium, hvor det er muligt at se en lille bid af Øresund, og hvor du kan komme helt tæt på det lokale fiske- og dyreliv.
Bassinet er oprettet med stenrev, tangbanker, ålegræsmarker og sandbund, så der er lidt til enhver fisk. Du kan blandt andet opleve krabber, snipper, fladfisk, havkarusser, tobis og mange andre spændende fisk.
Du er velkommen til at fange fisk og krabber i Vandlaboratoriet, blot du følger et par simple regler:
- Fisk med net eller krabbefanger (fiskestang med krog er ikke tilladt).
- Vær god ved dyrene du fanger.
- Smid din fangst tilbage i bassinet, når du har kigget på den.