En sejlbåd fra bro 2 i Nordhavnen er drevet ud af havnen og er grundstødt ved stensætningen ved Kronborg. Bådejer ved besked, og alle relevante myndigheder er underrettet.

Her søndag kl. 10.30 ser det ud til, at vandstanden er toppet ved omkring 125-135 cm over dagligt vande. Vi forventer, at vandstanden vil aftage i løbet af dagen. Nogle broer i yderhavnen står under vand, og der er fortsat kraftig vind og vindstød af stormstyrke på havnen.

Vi forventer at tænde for strømmen på de broer, hvor der har været slukket, sidst på eftermiddagen.

Alle, der færdes på havnen, opfordres til at være agtpågivende.

Med venlig hilsen – Helsingør Havne