Du kan få mulighed for at lave din egen krabbefanger og få tips og tricks til, hvordan du tilbereder en nem og lækker krabbesuppe på Øresundsakvariet lørdag den 7. november.

Der afholdes to arrangementer kl. 10.00 – 11.00 og 12.00 – 13.00. Begge arrangementer er gratis, men det er nødvendigt, at du tilmelder dig på forhånd på grund af forsamlingsforbuddet.

Du kan tilmelde dig ved at skrive til naturvejleder Andreas Kjær på e-mail: akjaer@bio.ku.dk.

Andreas Kjær står for arrangementet. Han vil fortælle om krabbens biologi, urter og tang der kan bruges til at krydre en krabbesuppe, ligesom han vil give tips og tricks til, hvordan man tilbereder en nem og lækker krabbesuppe, der sagtens kan måle sig med en hummersuppe.

Arrangementet slutter af med smagsprøver på suppen og krabbefangeren kan du tage med hjem.

Vores natur – Under overfladen
Arrangementet finder sted som er en del “Vores natur”, hvor Danmarks Radio i 2020 sætter fokus på den danske natur gennem en række spændende naturudsendelser i TV.

Udsendelserne ledsages af en lang række naturaktiviteter over hele landet. Du kan læse mere om “Vores natur” og de mange aktiviteter her.