Det bliver et fantastisk syn, når 39 tilmeldte træfartøjer i kapsejladsen Øresund på Langs sejler fra Tuborg Havn til mållinjen ved Snekkersten Havn lørdag den 8. august.
Går alt efter planen, bliver de første fartøjer sendt afsted kl. 09:30, og de sidste inden kl. 10:00.

Efter endt kapsejlads sejler træskibene til Helsingør Havn og lægger til ved Historisk Havn Helsingør ved Kulturværftet. Træskibene forventes at ankomme fra kl. 12.30 til 15.00. Men modsat tidligere år, så kan man som tilskuer kun betragte træskibene på afstand, idet store dele af broerne i Helsingør Havn bliver afspærret for at sikre, at den aktuelle udvikling i smittede personer med Covid-19 ikke stiger yderligere.

Læs mere om kapsejladsen, træfartøjerne og Covid-19 restriktionerne på Martimt Værksted Hal 16’s offentlige facebookgruppe.