Joller og kajakker

Helsingør Havne administrerer også de to hyggelige småhavne Strandhave og Ålsgårde, som er forbeholdt kajakker og joller.

Faciliteterne er enkle: Der er bådebroer med ramper, ferskvand til at skylle kajakker og udstyr, borde og bænke og i sommersæsonen er der adgang til de offentlige toiletter. I Ålsgårde er der også et elektrisk spil, som gør det nemmere at få jollen op og ned i vandet.


Søg om plads i Strandhave og Ålsgårde

For at komme i betragtning til en jolle- eller kajakplads, skal du bo og have folkeregisteradresse i Helsingør Kommune.

Strandhave: I øjeblikket har vi ingen ledige pladser i Strandhave. Du kan blive skrevet op på vores venteliste for kajak eller jolle på Strandhave ved at kontakte havnekontoret på e-mail: nordhavnen@helsingor.dk. Det koster 200 kr. om året at stå på ventelisten.

Ålsgårde: I øjeblikket har vi ingen ledige pladser i Ålsgårde, men du kan skrive dig op på vores venteliste. Det koster 200 kr. om året at stå på ventelisten.


Disse regler gælder på Strandhave

Der er kun trailerpladser på jollehavnen. Din jolle må max være 600 x 200 cm inkl. trailer. Der må gerne benyttes autotrailer. Vi forsøger hele tiden at placere jollerne hensigtsmæssigt i forhold parkens beplantning, adgangsforholdene, jollernes størrelse og hensyn til evt. master. Interne rokader besluttet af havnen kan derfor forekomme.

Disse regler gælder i Ålsgårde

Der er kun trailerpladser på jollehavnen. Din jolle må max være 500 x 200 cm inkl. trailer. Der må ikke benyttes autotrailer. Der er meget lidt manøvreplads på havnen. Derfor placerer vi de længste joller længst ude mod vandet, hvor der er bedst plads. Interne rokader besluttet af havnen kan forekomme.

Priser

Her finder du priser for jollepladser, optimistjoller, sejlbrædder og kajakker på Strandhave og i Ålsgårde.

Download takstregulativ

Jollelaug

Både Strandhave og Ålsgårde har jollelaug. Du er velkommen til at kontakte formændene, hvis du vil høre mere om deres aktiviteter.

Strandhave Jollelaug
Gammel Strandvej 217
Espergærde
Formand: Thomas Huusom, Thomas.huusom@gmail.com

Ålsgårde Brolaug
Nordre Strandvej 148
Ålsgårde
Formand: Mogens Nielsen, tlf. +45 2342 0502