Der skal udarbejdes en ny lokalplan for Nordhavnen. Den nuværende lokalplan blev nemlig skrevet for at muliggøre havnepromenaden, og der blev derfor ikke fokuseret så meget på mulighederne for at udvikle en moderne lystbådehavn. Det skal den nye lokalplan råde bod på.

Helsingør Havne og Helsingør Kommune inviterer derfor til dialogmøde med alle havnens brugere mandag d. 28. oktober kl. 19-21 på Toldkammeret.

Ved dialogmødet præsenterer Helsingør Havne de allerførste tanker om lokalplanens indhold, både hvad angår havneudvikling og at få bundet havnen og byen bedre sammen. Herefter er der dialog og workshops, hvor mødedeltagerne giver input til planens indhold.

Reserver datoen og kom og vær med!