Optagning og søsætning
Havnen skal gøre opmærksom på, at ydelserne søsætning og bådoptagning er forbeholdt Helsingør Kommunes borgere i perioden fra 1. oktober til 31. maj.
Mål og vægt på bådene
Vores optagevogn kan håndtere både med en minimumsbredde på 220 cm og en minimumslængde på 650 cm. Dybgang kan max være 220 cm, og største vægt er 25 tons. Er din båd anderledes end dette, skal havnekontoret kontaktes.
Det kræver fast bådplads at få vinterplads på land
Vi har begrænset kapacitet af vinterpladser på land. Pladserne fordeles blandt vores faste bådejere efter “først til mølle-princippet”.
Vi kan desværre ikke tilbyde gæstebåde plads på land om vinteren.
Alt om booking af optagning og søsætning
Vi kan udføre optagning og søsætning af din båd.
Havnen skal dog gøre opmærksom på, at ydelserne søsætning og bådoptagning er forbeholdt Helsingør Kommunes borgere i perioden fra 1. oktober til 31. maj.
Læs mere om reglerne, betaling og booking nedenfor.
Betingelser for optagning og søsætning:
Generelle regler
- Havnepersonalets anvisninger skal altid følges.
- Ved middelvindstyrker over 28 m/s (Beaufortskala 11, stærk storm) bortfalder Helsingør Havnes ansvar for alle vand- og landplacerede både.
Regler ved optagning og søsætning
- Bådejer skal være tilstede ved søsætning og optagning, medmindre der er givet fuldmagt til andet.
- Ved søsætning skal bådejer stå klar ved båden på starttidspunktet for bookingen.
- Ved optagning skal bådejer bringe båden til slæbestedet, så den ligger klar på starttidspunktet for bookingen. Rulleforsejl skal være fjernet inden starttidspunktet for bookingen.
- Mellem 1. oktober og 31. maj er søsætning og optagning forbeholdt Helsingør Nordhavns faste bådpladslejere.
Regler for både på havnen om vinteren
- Efter optagning og placering i stativ overgår ansvaret for den opstillede båd til bådejers forsikring, medmindre en evt. skade skyldes forsømmelse fra Helsingør Havnes side eller brud på stativer.
- Kun tætsiddende og faconsyede presenninger, der er tilpasset præcist efter den pågældende båd, er tilladt når båden står på land. Ved andre former for presenninger, bomtelte eller lignende bortfalder Helsingør Havnes forsikringsansvar for båden.
- Det er ikke tilladt at have rulleforsejl på båden, når den står på land. Ved brud på denne regel bortfalder Helsingør Havnes forsikringsansvar for båden.
- Det er strengt forbudt for bådejerne selv at skrue på stativernes arme på grund af sikkerheden på havnen. Er det nødvendigt at skrue på stativernes arme, skal havnevagten tilkaldes. Ved brud på denne regel bortfalder Helsingør Havnes forsikringsansvar for båden.
Booking og betaling
Bookingbetingelser ovenfor accepteres med ”flueben” i forbindelse med bookningen.
Der kan betales med Visa/Dankort, Visa og MasterCard på vores hjemmeside.
Firma oplysninger:
Helsingør Nordhavn
Nordhavnsvej 13
3000 Helsingør
Tlf.: +45 4928 1080
Mail: nordhavnen@helsingor.dk
Cvr.: 64502018
OBS:
Det er vigtigt, at dine bådoplysninger altid er korrekte, når du booker optagning og søsætning. Derfor skal du selv gå ind og rette oplysningerne, hvis du har fået ny båd.
Framelding af booking
En booking kan afmeldes online indtil til 5 dage inden aftalt dato.
Senere afmelding skal ske telefonisk, og der vil blive afregnet 50 procent af det aftalte beløb.
Fortrydelsesret og betalingsbetingelser
Efter udført søsætning/optagning eller stativleje er der ingen fortrydelsesret.
Betaling af søsætning/optagning eller leje af stativ foretages online i forbindelse med booking. Betaling kan foretages med dankort. Betalingsbeløbet trækkes tidligst på dit kort på udførelsesdagen for det bestilte. Ved anvendelse af dankort sker betalingstransaktionen via en sikret, krypteret SSL-forbindelse.