Den første booking-runde til bådoptagning blev lynhurtigt booket.

Derfor åbner vi om kort tid for anden booking-runde – dog kun for både i den bådstørrelse, som vi stadig har ledige stativer til.

Ekstra booking-runde for både fra 3-8 tons
Vi åbner for bookingen af de sidste 40 pladser fredag d. 20. september kl. 15.00.

Pladserne fordeles efter ’først-til-mølle’, så sid klar ved tasterne – vi regner med, at det også går hurtigt i anden omgang!

Selve optagningsperioden er fra d. 11.-19. november.

Venteliste for både over 12 tons eller både på 8 tons med mast
Vi har umiddelbart ikke flere ledige stativer til både over 12 tons eller både med mast over 8 tons, men vi laver en venteliste for jer, hvis der skulle vise sig mulighed for at tage nogle ekstra både op i disse størrelser.

Du kommer på ventelisten til optagning af båd over 12 tons eller båd med mast på over 8 tons ved at ringe til os på tlf. 4928 1080.

Med venlig hilsen – Helsingør Havne